Ugebrev 28.02.2020 - Skovlund Friskole

5. marts kl. 17.30-19.30/20
Køkkenfri-aften/Fællesspisning arr.: Skovlund Friskoles Støtteforening
Maden leveres fra Skovlund Kro og den serveres fra kl. 18. Pris inkl. kage og kaffe: 80 kr./voksen og 50 kr./barn (til og med 9. kl.). Drikkevarer kan købes. Tilmelding: Min Købmand eller sms: 21768366, inden tirsdag 3.3.
Kom og få et dejligt måltid og et par hyggelige timer i godt selskab - og støt samtidig en god sag :-) 

Landsbyen synger 6.3.2020 kl. 8.15
Kom og vær med til at synge morgensang sammen med os. Der er kaffe i spisesalen efter morgensamling.

Stormøde for skolens ansatte og bestyrelsen - onsdag 4. marts
Vi er 18, der tager afsted til stormøde med deltagere fra 8 andre skoler. Om eftermiddagen er der foredrag v/Thorstein Balle og efter aftensmad er der forskellige workshops, hvor vi bliver inspireret og opdateret på ny viden sammen med "alle dem" fra de andre friskoler: Hoven, Mejls-Orten-Tinghøj, Lyne, Blåbjerg, Billum, Hedegård, Filskov og Karlskov.
Det er dejligt at der denne dag er forældre, der gerne vil tage eftermiddagsvagten i SFO, så alle fra Skovlund har mulighed for at deltage :-)

Fastelavn 2020
Eleverne i 6.-7. kl. stod for arrangementet, og det gør de, fordi vi mener, at det er lærerigt at "stå for noget" sammen med andre jævnaldrende. Herunder er nogle skønne billeder fra dagen. Iniyan og Khaled fortalte om fastelavn til morgensamling, og efter formiddagsaktiviteter med at pynte og gøre klar, ja - så gik festen i gang i gymnastiksalen kl. 11. Bemærk de mange fantasifulde dragter - der var mange børn/forældre, der har lagt nogle timer i at finde en god udklædning :-)

 

Link til artikler i Magasinet Friskolen, f.eks.:
Nyt og håbløst umoderne
Du er fredet ... så længe du er en af os..
Den uønskede skole
Ni timer er måske lidt meget

  • FORÆLDRENE SIGER

    “..vores søn har haft en tryg, sikker opvækst og skolegang.…”                                                                                  Tidligere forælder til afgangselev
  • FORÆLDRENE SIGER

    “Det er SÅ dejligt at opleve lærernes engagement og opleve en hel flok elever samlet om sang og musik. Igen i går fik jeg bekræftet det sammenhold og den respekt som eleverne har for hinanden."                                                                 Lenette

  • FORÆLDRENE SIGER                                                                                                                                  "Det er helt fantastisk som forældre at stå på denne side af skoleskiftet og se at det var det rigtige valg. Skovlund Friskole har virkelig hjulpet vores søn godt i gang og som deres slogan lyder, så er det igen blevet sjovt at gå i skole!"                                      Helle og René