Ugebrev 28.09.2018 - Skovlund Friskole

Kom og spis med
Fællesspisning på Skovlund Friskole d. 4. okt. Kl. 17.30

75 kr. pr. voksen
50 kr. pr. barn (til og med 9. kl.)
Max 200 kr. pr. familie
Drikkevarer kan købes
Tilmelding ved Min Købmand eller Rie Gejl 40266431 senest d. 1. okt. 2018
Arr. Skovlund Friskoles Støtteforening

Vi siger nu farvel til
Atahvan, der er rejst fra Skovlund og til Sana og Nahwa, der rejser til Århus, og vi ønsker dem alt godt fremover.

Lejrskole 2018
Grænser er flyttet, udfordringer overvundet, fordi eleverne både havde mod og vilje til at: overvinde hjemvé, tage køkkentjanser, hjælpe de andre, sove ude i det fri, være ude det meste af dagen, sove sammen med andre, selv have styr på sine sager, at smøre sin egen madpakke, holde fødselsdag hjemmefra, rejse med bus og tog m.m.
Herunder nogle billeder fra begivenhedsrige dage på Kjelsø Lejren v/Ans (nord for Silkeborg) - et dejligt sted med fantastiske muligheder udenfor og gode forhold inde.
De ældste besøgte Danroots (rodfrugtproducent) og tog vandprøver ved Tange Sø. Alle elever var på Silkeborg Museum, hvor de så "Tollundmanden" og dagen efter gik turen til Energimuseet v/Tange.

Det er sikkert trætte elever, der kan hentes på stationen i Ølgod, for de har helt sikkert oplevet en masse.
Stor ros til alle for det gode humør og fordi de har været gode til at passe på og hjælpe hinanden - ingen sure miner over tjanser - god opførsel, når vi har været på besøg.  Vi kan være vores opførsel bekendt i toge, busser, på museer og i andre offentlige rum - og det er vi stolte af.

Nu trænger alle børn og voksne til at komme hjem og slappe af :-)

Tusind tak til alle for en god lejrskole.

  • FORÆLDRENE SIGER

    “..vores søn har haft en tryg, sikker opvækst og skolegang.…”                                                                                  Tidligere forælder til afgangselev
  • FORÆLDRENE SIGER

    “Det er SÅ dejligt at opleve lærernes engagement og opleve en hel flok elever samlet om sang og musik. Igen i går fik jeg bekræftet det sammenhold og den respekt som eleverne har for hinanden."                                                                 Lenette

  • FORÆLDRENE SIGER                                                                                                                                  "Det er helt fantastisk som forældre at stå på denne side af skoleskiftet og se at det var det rigtige valg. Skovlund Friskole har virkelig hjulpet vores søn godt i gang og som deres slogan lyder, så er det igen blevet sjovt at gå i skole!"                                      Helle og René